Golfens Dag

Golfensdag2017

 

Golf er livslang kærlighed 

Hvor længe er det siden, at du var forelsket? Kunne du tænke dig at prøve det igen - sådan helt uden fare for utroskab og ægteskabelige kriser? Så læs her. 

Søndag den 30. april er der mulighed for at få stillet nysgerrigheden. Hvad er golf egentlig for en størrelse? Er det god motion og er det nemt at komme i gang?

Det kan godt være, at du går hen og bliver lidt sur og overvejer at slå op, når den lille bold ikke vil, som du vil. Men når du først får det lært, er det faktisk ikke særlig svært - at blive lidt lun på det der golf.

Golf er hygge, golf er socialt samvær og så er det oveni købet sundt. Den helt store bonus er, at du kan begynde at gå ture med din nye kærlighed, uanset om du er fem eller 75 år. Golf har ingen start- eller udløbsdato, og det er det, vi kalder livslang kærlighed.

Så kom ud og spil med søndag 30. april, når vi holder åbent hus for alle, der har lyst til at udforske golfspillet. Kom forbi til en uforpligtende introduktion til golfspillet og prøv kræfter med køller, jern og bold. Få en snak med nogle af de mennesker, som allerede har forelsket sig i golfsporten - og find ud af, om det kunne være noget for dig.

Program
Søndag den 30. april 2017 kl. 10.00

  • Kaffe og rundstykker i klubhuset
  • Kort introduktion til golfsporten
  • Træning på udslagsbanen med instruktør
  • Frit spil på banen
  • Udstyr kan lånes
  • Vi slutter dagen af med en burger

Vi glæder os til at byde alle velkommen til Golfens Dag 2017.